Det autonome nervesystem og stress

Menneskekroppen huser adskillige nervesystemer. På et overordnet plan opdeles nervesystemet i det centrale og det perifere nervesystem. Det centrale nervesystem består af hjernen samt rygmarven og de tilknyttede rygmarvsnerver. Man kan betragte centralnervesystemet som kroppens og hjernens primære databehandlingsenhed, idet det indsamler stimuli fra vores sanseorganer - øjne, ører, næse, mund og hud - og derefter udsender impulser som små nervesignaler til musklerne for bevægelse og til vores kirtler.

Det perifere nervesystem omfatter samtlige nerver, der strækker sig uden for hjernens grænser, og det fungerer som brobygger mellem centralnervesystemet og den øvrige krop. Dette perifere system kan yderligere differentieres i det somatiske og det autonome nervesystem, og dets konstruktion indebærer motoriske, sensoriske og autonome neuroner.

Det somatiske nervesystem dirigerer vores voluntære bevægelser ved at udsende nerveimpulser fra centralnervesystemet til muskelcellerne, som er fæstnet til vores skelet. Denne del af nervesystemet er underlagt vores bevidste vilje. Det autonome nervesystem repræsenterer den komponent af kroppens nerveforbindelser, som unddrager sig vores bevidste styring.

Det fungerer som kroppens ubevidste reguleringsmekanisme og påvirkes af vores emotionelle tilstande og underbevidste processer. Dets primære opgave er at opretholde kroppens interne homøostase. Det sympatiske nervesystem aktiverer kroppens reaktioner for kamp eller flugt, hvorimod det parasympatiske system genopretter indre ro og balance i organismen.

Det kan billedligt beskrives som kroppens Yin og Yang - speeder og bremse. Under optimale forhold eksisterer der en dynamisk ligevægt mellem disse to systemer, hvilket sikrer kroppens velfungerende tilstand. I stressfyldte perioder dominerer det sympatiske nervesystem, hvilket forhindrer kroppen i at opnå tilstrækkelig hvile. Det sympatiske nervesystem intensiverer kroppens funktioner og forbereder os på en potentielt nødvendig kamp- eller flugtreaktion ved at signalere til binyrerne, at de skal frigive stresshormonerne adrenalin og noradrenalin, hvilket forbedrer vores evne til at håndtere pressede situationer.

Dette system er særligt aktivt, når man oplever stress, belastning eller pres. Det parasympatiske nervesystem fungerer som kroppens restitutionssystem. Dets funktion er at genoprette ligevægt og en normaliseret fysiologisk tilstand. Systemet bidrager til kroppens genopbygning under aktiviteter som indtagelse af føde, søvn, hvile, meditation og udførelse af afslapningsteknikker.

Positive og negative stresspåvirkninger. Det er tænkeligt, at vores oplevelse af stress påvirkes af, hvorvidt vi associerer den udløsende faktor med positive eller negative emotioner. Betragter vi en stressfyldt situation som positiv, udfordrende og håndterbar, kan dette modificere vores stressrespons. Oplever vi derimod en presset situation som negativ, byrdefuld og potentielt truende, vil kroppens reaktion ofte indebære en substitution af adrenalinudskillelsen med kortisol.

Et vedvarende højt niveau af kortisol over længere tid er yderst skadeligt for organismen. Hyppig eksponering for negativ, akut stress øger markant risikoen for at udvikle kronisk stress. En oplevelse af et generelt kaotisk, uordnet, meningsløst, konstant krisepræget, ukontrollerbart, værdiløst eller opslidende liv kan ligeledes lede til udviklingen af kronisk stress.