Er bypass og ballonudvidelse det samme

Det er usædvanligt, at der opstår følgevirkninger i forbindelse med en ballonudvidelse. Såfremt der blot er tale om enkelte forsnævringer, der er nemme at nå, er dette indgreb ofte den foretrukne løsning. En bypass-operation indebærer derimod en række potentielle risikofaktorer. Herunder gennemgås både PCI (ballonudvidelse) samt bypass-kirurgi i hjertets koronararterier.

Kirurgisk bypass-behandling medfører en vis grad af fare for patienten. Definition: Hjertet fungerer som en muskulær pumpe, hvis iltforsyning sikres gennem kranspulsårerne (se afsnit om hjertets anatomi). Dersom hjertevævet kompromitteres grundet utilstrækkelig blodtilførsel og iltmangel (se information om myokardieinfarkt), kan et kirurgisk indgreb for at fjerne blokeringen være påkrævet.

Via en mindre incision i lyskeregionen skaffer lægen adgang til den primære lårarterie, hvorefter et spinkelt kateter føres frem til hjertets karforsyning. Gennem anvendelse af røntgenkontrastmiddel visualiseres de præcise lokationer for eventuelle forsnævringer på en skærm. Ballonudvidelse, PCI (perkutan koronar intervention): Ved ukomplicerede og tilgængelige indsnævringer benyttes ofte denne metode.

Proceduren udføres under lokalbedøvelse og tager typisk mindre end tres minutter at gennemføre. Adgangen sker sædvanligvis gennem den førnævnte pulsåre i lysken. En fin guidewire føres igennem det snævre område, hvorefter en tømt plastballon skydes ind over tråden. Når ballonen pustes op inde i forsnævringen, udvides karret ved at presse de kalkaflejringer, der blokerer passagen, ud mod væggen.

Som regel indsættes et lille rørformet metalnet, kendt som en stent, for at stabilisere åren. Dette net sikrer, at blodkarret forbliver åbent, og minimerer risikoen for, at der hurtigt opstår fornyede forsnævringer samme sted. Det er muligt at udbedre adskillige problematiske områder under den samme seance. Indgrebet fjerner dog ikke selve årsagen til lidelsen, hvorfor medicinering er nødvendig for at bremse yderligere forkalkning af karrene.

Bypass-kirurgi: Ved komplekse forsnævringer, sygdom i alle tre hovedgrene af kranspulsårerne eller hos diabetikere, vælges ofte en bypass-løsning. Der er tale om et omfattende kirurgisk indgreb, hvor lægerne får adgang til hjertet ved at dele brystbenet. Selve proceduren strækker sig ofte over adskillige timer. Formålet er at skabe en alternativ rute for blodgennemstrømningen, så de blokerede dele af kranspulsåren omgås.

Dette realiseres ofte ved at udtage en vene fra benet og transplantere den til hjertet som en ny forsyningsvej. Alternativt kan man omdirigere en mindre arterie fra brystkassens inderside direkte til hjertemusklen. Denne arterie leverer derefter blod til hjertevævet bag forsnævringen, mens brystvæggen modtager tilstrækkelig næring fra andre kar.

Andre kar, herunder visse arterier, kan ligeledes anvendes. Mens indgrebet står på, tilsluttes patienten en hjerte-lunge-maskine, som overtager cirkulationen og leder blodet uden om hjertet. Apparatet varetager desuden iltningen af blodet, da patienten er lagt i fuld narkose. I nyere tid er visse hospitaler begyndt at udføre bypass-indgreb på et bankende hjerte uden brug af maskinel assistance.

Ved at benytte kikkertteknik bliver indgrebet væsentligt mindre traumatisk sammenlignet med den traditionelle åbne kirurgi. Ikke alle patienter er dog egnede til denne form for behandling, da teknikken stadig er i en modningsfase. En ballonudvidelse medfører sjældent alvorlige problemer, og de fleste patienter kan forlade sygehuset efter kort tid. Der eksisterer imidlertid en risiko for recidiv, hvor pulsåren igen snævrer til, hvilket kan kræve opfølgende behandling.

En kombination af farmakologisk behandling, fysisk aktivitet, sundere spisevaner og ophør med rygning kan dog effektivt sinke sygdommens progression. Slutresultatet er dog tæt knyttet til sygdommens omfang, den enkeltes levevis og den medicinske opfølgning. Mest læste artikler.