Er tjernobyl farlig for danmark

Med Digital Plus får du mulighed for at lytte til indholdet af artikler. Adgangen til dette er øjeblikkelig. Vent et øjeblik, og tillad os at afspille podcasten. Men tanken om, at affaldet kan forårsage en eksplosion svarende til en atombombe og sprede radioaktiv forurening over hele Nordeuropa, anses ikke for sandsynlig. Dette fastslås af både en dansk ekspert i atomteknologi fra Beredskabsstyrelsen og en norsk atomfysiker fra miljøorganisationen Bellona.

Disse eksperter har i den seneste tid været genstand for stor medieopmærksomhed på grund af en russisk rapport, der advarer om faren for en eksplosion i det oplagrede affald i Andrejeva-bugten på Kola-halvøen, blot omkring halvtreds kilometer fra den norske grænse. Store mængder udtjente radioaktive brændselsstave fra russiske atomubåde opbevares i øjeblikket i åbne betontanke under vand, i hvad der oprindeligt var tiltænkt som en midlertidig opbevaringsfacilitet.

Over tid er disse "anlæg" begyndt at forfalde. Saltvand trænger ind i tankene og har påbegyndt nedbrydningen af de metalrør, hvori brændselsstavene er placeret. Samtidig degenererer brændselselementerne, hvilket resulterer i, at løse uranstykker begynder at akkumulere i bunden af rørene. Når urankoncentrationen i et rør når mellem fem og ti procent, kan dette under uheldige omstændigheder udløse en kædereaktion og en efterfølgende eksplosion.

Den største risiko for en ukontrolleret kædereaktion opstår, ifølge civilingeniør og atomkraftteknolog Poul Erik Nystrup fra Beredskabsstyrelsens nukleare kontor, hvis de individuelle, korroderede elementer håndteres forkert under flytning og opvarmning fra vandet. Fodbadesalt Ligeledes kan borsalt anvendes i atomkraftværker til at regulere kerneprocesser.

Poul Erik Nystrup udelukker ikke muligheden for, at fritstående uran fra brændselsstavene af sig selv kan nå den såkaldte kritiske masse på fem til ti procent. Poul Erik Nystrup afviser kategorisk, at hele lagertanken kan forårsage en omfattende eksplosion, og skulle en ulykke indtræffe, vil det ikke være en begivenhed af Tjernobyl-størrelse, vurderer han.

Både EU, Norge og Storbritannien har investeret betydelige summer i sikringen af russiske atomaffaldsdepoter i det arktiske område, og den rapport, som Bellona har fået adgang til, er netop blevet bestilt af de to sidstnævnte lande. Ikke synderligt bekymrede Nils Bøhmer, der er atomfysiker og leder af Bellonas Rusland-afdeling, udtaler som svar på Berlingske Tidendes forespørgsel om, hvorvidt danskerne kan sove roligt trods affaldspladsen på Kola-halvøen: "Der er ingen grund til at være synderligt bekymret, men det er indlysende, at der er betydelige mængder atomaffald i disse lagre," siger han og fremhæver, ligesom rapporten, risikoen for "en ukontrolleret kædereaktion".

Nils Bøhmer vurderer desuden, at forureningen fra et enkelt eksploderet element kan sprede sig inden for en radius af ti kilometer. Nils Bøhmer er dog enig med Poul Erik Nystrup i, at den primære risiko ligger i en uhensigtsmæssig håndtering af affaldet. Det mest alvorlige scenarie - hvor mere end ét element eksploderer og medfører yderligere eksplosioner - vil ifølge Nils Bøhmer resultere i, at de nordligste dele af Norge, Sverige og Finland i en vis grad vil blive påvirket af forurening.